ELIN STENSLAND

I januar 2014 fik jeg arbejde i Holstebro, og kort tid efter fik min daværende ægtefælle arbejde i Struer. Vi lejede på det tidspunkt et lille hobbylandbrug i Bølling udenfor Skjern, hvilket for mig på mange måder var realiseringen af en mangeårig drøm om livet på landet. Med høns og katte og køkkenhave, stilhed, nætter som var mørke nok til at man kunne se stjernerne. Det var fantastisk, men… To børn i institution og to udearbejdende forældre – og syv km til nærmeste indkøbsmulighed, vuggestue og børnehave – og det vel at mærke syv km “den forkerte vej” i forhold til vores arbejdspladser. Det kostede for meget på den konto som hed tid til hinanden, og vi besluttede os til at flytte.

Min daværende mand og jeg er begge friluftsmennesker, og glade for naturen. Ingen af os havde noget ønske om at bo i en større by. Men tiden i Bølling havde også lært os, at der var noget andet som var ligeså vigtigt for os, og det var at have en hverdag, hvor vi ikke konstant følte os pressede på tid. Vi ville gerne bo et sted, hvor vi ikke behøvede at køre til alt, hvad vi skulle, hvad enten det var hele familien til juleafslutning i børnehaven, eller bare en, der skulle ind efter en liter mælk til havregrynene. I Hjerm så vi muligheden for, at få det bedste fra to verdener. Vi ville stadig have naturen tæt på, både i den målestok som heder Hjerm bypark eller en gåtur ud til kalkminerne, men også fordi Limfjorden kun ligger en lille cykeltur væk. Og samtidig kunne vi komme omkring både købmand, skole, børnehave og idrætshal indenfor fem minutter på gåben. Det betød også en del for mig at komme til et sted med et aktivt foreningsliv, og det må man sige at Hjerm har i høj grad! En god måde at lære stedet og menneskerne at kende.

Vi skiftede hobbylandbruget ud med parcelhusliv – og det har jeg ikke fortrudt! Godt nok synes nætterne knap så stjerneklare i skæret fra gadelygterne, og stilheden knap så total. Men kattene er fulgt med, og sandelig om ikke der også er blevet til en lille køkkenhave – og nu har jeg også tid og overskud til at passe den!

Vores største bekymring i forbindelse med flytningen handlede helt klart om børnene – vil de nu falde til, vil de trives, få kammerater…? Her oplevede vi et stort engagement og en god støtte fra personalet i Hjerms børnehave Lindegården, og begge børn er nu faldet godt til i deres respektive grupper. Men selv om børnehavens indsats var vigtig i denne sammenhæng, så tror jeg den måde vi blev taget imod af dem, der boede her i forvejen, var mindst ligeså vigtig. Vi voksne må jo vise det gode eksempel ved selv at være åbne, hvis vi skal forvente at børnene skal være det. Jeg havde ikke boet her meget mere end en måned, da jeg hos købmanden faldt i snak med en af de andre mødre fra børnehaven – hun havde en pige lidt ældre end min – om ikke vi kunne tænke os at arve hendes tøj? Jo tak! Og til den aller første fastelavnsfest, hvor man står lidt rådvild og ikke kender et øje, indtil der er en der siger “hej, der er ledige pladser ved vores bord, du kan sidde her!”. Så føler man velkommen – det gør jeg, i hvert fald.